For at vinde Sequence, skal du være den første, der får dannet 2 ubrudte rækker bestående af 5 jetoner på spillepladen.
For hver jeton skal man lægge det tilsvarende spillekort.
Hold oje med knægtene, nogle er jokere, andre er skurke! Spændingen stiger for hver runde, når du spiller Sequence.
Når man ikke kan forudsige, hvad det næste træk bliver, behøver man taktik og noget held for at vinde Sequence.

Spil for 2 spillere eller 2 grupper:

Spillets formål:
At være den første spiller eller gruppe som danner to "Sequences"
En Sequence består af en ubrudt række af 5 jetoner (spillebrikker) i samme farve; lodret, vandret eller diagonalt på spillebrættet.

Opstilling:
Vælg 2 jetonfarver. Hold de resterende jetoner udenfor spillet.
Del spillerne i to hold med lige mange spillere på hvert hold.
Holdmedlemmer må ikke sidde ved siden af hinanden, de skal sidde skiftevis med en modspiller på / hver side omkring spillepladen.
Lad hver spiller trække et kort og en ad gangen lægge det på bordet, for at se hvem der skal give kort.
Den der har det laveste kort giver kort. Esset er det højeste.
Kortgiveren blander kortene, deler lige mange kort ud til hver spiller (ifølge tabellen nedenfor) og placerer resten af kortene i en bunke på bordet med front nedad.
Spillerne må nu tage deres kort op på hånden, men lad endelig ikke andre se dem.
Anbring spillepladen, kortbunken og jetoner inden for alles rækkevidde.

Spillets start:
Spilleren som sidder til venstre for kortgiveren starter spillet. Spil så videre med urets retning rundt om bordet.

Din tur:
Vælg et af de kort du har på hånden og placer det med forsiden opad foran på bordet, dette kalder vi din kasserede bunke.
Vær opmærksom på, at alle spillere skal kunne se din kasserede bunke.
Derefter tager du en af holdets "jetoner" fra bunken og placerer den på et af de steder på spillepladen, som passer sammen med det valgte kort fra hånden.
Slut af med at trække et nyt kort fra bunken.

Pas på!
Hvis du glemmer at trække kortet som nævnt ovenfor inden næste spiller placerer en jeton OG trækker et kort, så mister du rettigheden til at trække et nyt kort.
Du må så fortsætte spillet med færre kort end de andre.

BEMÆRK:
Spillet skal spilles med jetoner rigtige farve opad og den hvide, trykte side nedad.
Når der er dannet en Sequence, skal disse jetoner vendes, så den trykte, hvide side af brikken vises.
Så kan alle spillere se, at der er dannet en Sequence, og at den ikke kan ændres.

Spillepladen:
Hvert enkelt kort i bunken kan ses to gange på spillepladen. De eneste undtagelser er jokerne (se nedenfor).
Du kan spille en jeton på hvilken som helst af de to matchende kortpladser, når bare den ikke er optaget af et andet holds jetoner.

Bonus jetoner:
Kortene på spillepladens fire hjørner er Bonus jetoner: hvert hold kan medregne hjørnepladsen som deres, uden at være nødt til at placere en jeton på hjørnet.
Disse to hold har travlt med at bygge hver sin Sequence, en vertikalt og den anden horisontalt.
De må godt være fælles om den samme Bonus jeton på det samme hjørne af spillepladen og medregne den som en del af deres Sequence.

Knægtene:
Der er 8 knægte i hver bunke, nogle med 2 øjne, andre med et. 
Knægtene med 2 øjne er jokere!
Når det er din tur, kan du anbringe en jeton på en hvilken som helst ledig plads, før du anbringer din toøjede knægt på din kasserede bunke.
Knægtene med et øje er skurke!
På din tur, kan du flytte en hvilken som helst af modspillernes jetoner fra spillepladen ved at lægge en enøjet knægt på din kasserede bunke.
Dog må du ikke fjerne en jeton, som allerede udgør en del af en færdig udført Sequence.
En færdig udført Sequence kan ikke ændres på nogen måde.

Døde kort:
Hvis du har et kort i hånden, hvortil der ikke er en tilsvarende fri plads på spillepladen, så må du betragte kortet som et Dødt kort.
Når det bliver din tur, skal du sige højt, at du lægger et Dødt kort.
Træk derefter et nyt kort og fortsæt på normal vis.

At vinde spillet:
Den (de) første (spillere) som fuldfører to Sequences vinder spillet.
Bemærk at en plads fra den ene Sequence kan bruges som en del af den anden.

Valgfri regel:
Vejledning og snak om spillet ved bordet er ikke tilladt.
Hvis man i gruppen gør hinanden opmærksom på noget man ikke burde gøre eller have gjort, så skal alle i den gruppe bøde med et kort fra hånden, men efter eget valg.

Avancerede spilleregler:
Når du spiller en enøjet knægt i denne version af spillet, så må du fjerne en af modspillernes jetoner i en færdiggjort Sequence.

Spil for 3 spillere eller 3 grupper:

De samme regler gælder som for 2 spillere eller 2 grupper, men med følgende undtagelser:

Formål med spillet:
At være den første spiller eller gruppe der får dannet en Sequence.
Spillerne skal deles ligeligt i 3 hold.
Spillerne skal sidde således at hver 3. spiller omkring bordet er på samme hold.
Brug alle 3 jetonfarver.

Antal kort per spiller:
3 spillere - 6 kort hver
6 spillere - 5 kort hver
9 spillere - 4 kort hver
12 spillere - 3 kort hver

At vinde spillet:
Den første spiller eller det første hold som udfører en Sequence vinder spillet.

Alder: 7 år og opefter.

Spillere: 2 - 12 spillere.

Indhold:

  • 1 Spilleplade
  • 104 Sequence kort
  • 48 Blå jetoner
  • 48 Grønne jetoner
  • 48 røde
  • jetoner
  • 1 Sæt spilleregler på dansk, norsk, svansk, finsk m.m

EAN-nummer :
5694310781145
Alder 7 år og opefter
Deltagere 2 - 12 spiller
Spilletid 
Mærke Nordic Games
Sprog Dansk
DKK 279,00 inkl. moms
Normalpris DKK 399,00
på lager